Cykelhandsker korte fingre
Henter data.
Cykelhandsker med kort fingre
Den klassiske cykelhandske med de korte fingre har været en del af cykelsporten næsten lige så længe som cyklen selv. Handskernes grundform er den samme som den har været i mange år, men man skal ikke tage fejl af, at udviklingen også har sat sine præg på den lille beklædningsgenstand.
Hvorfor har vi cykelhandsker på?
Cykelhandsken har flere formål. For det første har handsken en beskyttende funktion ved styrt. Handsken tager således de værste knubs og skrammer fra hænderne, som ellers er meget udsatte når uheldet er ude. Derudover har handskerne indlæg i håndfladen, som tager noget af det tryk der ellers ligger på hånden, således man opnår en øget komfort i hænderne under kørsel. Disse indlæg er særligt relevante ved ujævnt underlag, hvor hænderne er den direkte kontakt mellem krop og cykel – hvorfor et ekstra indlæg kan tage mange af de mindre vibrationer og belastninger under kørsel.
Den klassiske model
GripGrab laver flere gode cykelhandsker. Roleur er en model af den meget klassiske opbygning. Dette er en handske der egner sig ganske godt til landevejscykling. I håndfladen finder man således strategisk placerede puder – kaldet Comfort Padding af GripGrab selv. Disse er med til at fjerne trykket fra håndfladen og skabe en mere komfortabel position. Handskernes bagside er elastisk og sikrer at handsken har en god tæt pasform rundt om hele hånden. På tommelfingersiden finder man en Sweat Viper – et stykke af stof der minder mere om det man finder i et håndklæde. Dette stykke er lavet for at man nemt kan tørre sved og skidt væk fra ansigtet under kørsel. En feature man efterhånden finder på flere modeller – særligt fra GripGrab.
Den aerodynamiske handske
Skal man ud og køre stærkt på en enkelstart er det relevant at tænke over hvilken handske man tager på. Hænderne er således noget af det første der bryder vinden når man sidder ude i aerobøjlerne og derfor har man mulighed for, med at par gode handsker, at minimere vindmodstanden allerede her. GripGrab Aero TT er en handske der med sit meget stramme cut er målrettet netop enkelstart. Den stramme pasform, samt minimale syninger betyder at vindmodstanden minimeres betragtelig end ved mere komfortable handsker. De puder man finder i håndfladen er ydermere målrettet positionen på enkelstartscyklen, for at sikre optimale forhold.
Selvom cykelhandsken i sin grundform, som sagt, minder meget om de modeller man så på Fausto Coppi i 50’erne, skal man altså ikke undervurdere udviklingen indenfor handskerne funktion. Er du i tvivl om hvilken handske der vil passe dig bedst, så stik hovedet ind i Børkop, hvor vores medarbejdere står klar til at hjælpe dig med dit valg.