Cykelholder / Cykelophæng
Populære Produkter Lige Nu
Cykelholder / Cykelophæng: Få din cykel med dig overalt
Uanset om du skal have transporteret din cykel til din favorit træningsdestination, have den sikkert opbevaret i hjemmet eller have den med på ferie, så er en cykelholder supergod at have. I vores brede sortiment af cykelholdere finder du både cykelholder til bil og cykelophæng / holdere til væg og gulv, som sikrer, at din cykel altid er sikkert placeret, uanset om du er hjemme eller på farten. Med en cykelholder til bil undgår du mange besværlige løft, samtidig med at du har let adgang til dit bagagerum. Med en cykelholder til væg kan du optimere pladsen i dit hjem, samtidig med at du kan få udstillet din cykel på bedste vis. Alt i alt er en cykelholder noget, som vil gøre din hverdag meget lettere.
Cykelholder Bil: Hav op til fire cykler med på ferie
Skal du have din cykel med på ferie eller til cykelløb, og bilen ikke er stor nok, er en cykelholder et must. Hos Børkop Cykler har vi et stort udvalg af cykelholdere fra kendte brands som f.eks. Atera, Pro User og XLC. De mindste modeller kan have én cykel med, mens de største kan have op til fire cykler med. Er du i den situation, at du ikke har et anhængertræk på din bil, kan du anvende en cykelholder fra Saris. Disse cykelholdere kan spændes på bagklappen, hvilket gør, at cyklerne stadig er i læ bag bilen, når du kører. Modellerne fra Saris kan holde mellem 1-3 cykler og er et fremragende alternativ til modellerne fra Atera og Pro User.
Cykelstand: Stil din cykel sikkert og stabilt på gulvet
Uanset om du søger en robust cykelstand til garagen eller en pladsbesparende stander til lejligheden, så har vi hos Børkop Cykler et udvalg til dig. En cykelstand er perfekt til dig, som vil have en fleksibel og nem opbevaring af din cykel. Den er designet til at holde din cykel oprejst, uden at du behøver at fastgøre den til væg eller loft. Alle vores cykelstande til gulv er designet med fokus på stabilitet og sikkerhed. De er samtidig testet fra top til bund, så du kan være sikker på, at din cykel altid står stabilt og sikkert, uanset hvor du vælger at placere den. Cykelstande er desuden nemme at samle og bruge, da de ikke kræver nogle komplekse værktøjer eller installationer.
Cykelophæng: Udnyt vægpladsen i din bolig på bedste vis
Med et cykelophæng kan du udnytte vægpladsen i din bolig på bedste vis, samtidig med at du holder dit gulv frit. Uanset om du har begrænset plads i lejlighed eller ønsker at holde din garage rydelig og velorganiseret, har vi en et cykelophæng til dig. Cykelophæng er oftest nemme og hurtige at få op på væggen. De kommer i forskellige modeller og designs med noget til enhver smag og behov. Hos Børkop Cykler har vi cykelophæng fra kendte brands som f.eks. Stasdock, Tons og Topeak.
Cykelholder til væg: Få din cykel op at hænge på væggen
En cykelholder til væg er den perfekte løsning til dig, som gerne vil opbevare din cykel sikkert og samtidig spare gulvplads, alt sammen indenfor hjemmets fire vægge. Uanset om du bor i lejlighed, hus eller har et cykelværksted, giver en cykelholder til væg dig mulighed for at hænge din cykel op på en nem og stilren måde. Moderne cykelholdere til væg er designet med både funktionalitet og æstetik for øje. Du kan vælge mellem minimalistiske modeller i stål, aluminium eller træ, som passer perfekt ind i langt de fleste hjem. Alternativt kan du også vælge mere robuste vægbeslag til kælderen, garagen eller værkstedet.
Mange vægophæng kan justeres, så de passer til forskellige typer cykler f.eks. racercykler og tricykler til mountainbikes og gravel cykler. En god cykelholder sikrer, at din cykel hænger stabilt uden at ridse hverken stellet eller væggen. Mange cykelophæng er samtidig udstyret med gummibelægning eller bløde kontaktflader, som beskytter cyklen mod skrammer. Nogle cykelholdere har ydermere også plads til ekstraudstyr som f.eks. hjelm, pumpe eller cykelsko, så du kan holde alt samlet ét sted.
Cykelholder til to cykler: God og effektiv opbevaring af dine cykler
En cykelholder til to cykler er det oplagte valg til dig, der vil opbevare flere cykler sikkert og effektivt. Uanset om det er til hjemmet, garagen, kælderen eller sommerhuset, giver en cykelholder med plads til to cykler dig mulighed for at udnytte din plads optimalt. Dette selvfølgelig samtidig med at dine cykler står både sikkert og beskyttet. En god cykelholder til to cykler kan bære vægten af to cykler uden at miste stabiliteten. De fleste modeller er samtidig fremstillet i stål eller aluminium, hvilket sikrer høj holdbarhed og minimal vedligeholdelse. Mange holdere kommer desuden med skridsikre gummibelægninger eller bløde kontaktflader, så stellet beskyttes mod ridser og skrammer. Dette har den fordel, at du kan hænge eller parkere dine cykler med ro i sindet.
Atera cykelholder: Kvalitet, funktionalitet og sikkerhed
Atera er et tysk brand, som har stor erfaring inden for transportløsninger til biler bl.a. cykelholdere. Atera blev grundlagt i starten af 1960’erne og har i de senere år specialiseret sig indenfor cykelholdere til anhængertræk, tag og bagklap. Atera har gennem årene opbygget et solidt omdømme i Danmark og Europa for kvalitet, funktionalitet og sikkerhed. Når du køber en Atera cykelholder, er du sikker på at få en cykelholder, som kommer med:
- Robust konstruktion: Atera bruger stål og/eller aluminium, hvilket gør, at deres cykelholdere er både holdbare og lette.
- Certificeringer: Mange af Ateras cykelholder er TÜV/GS-godkendte, hvilket er vigtigt især ved brug i Tyskland.
- Brugervenlig montering: Ateras cykelholdere er meget brugervenlig og kan monteres på bilen på meget få sekunder.
- Praktiske funktioner: Ateras cykelholder kommer med tilt/vippefunktion, som giver adgang til bagagerum med cykler monteret. Andre fordele er mulighed for udbygning, quick-release håndtag, stor afstand mellem cykler for at undgå ridser og stød.
- Fleksibilitet: Ateras cykelholdere findes til 2, 3 og op til 4 cykler samt versioner specielt til el-cykler eller brede dæk.
FAQ: Cykelholder
Hvor hurtigt må man køre med cykelholder?
Mange stiller sig selv spørgsmålet: Hvor hurtigt må man køre med cykelholder? Svaret er ganske enkelt. Når man monterer en cykelholder bag på bilen, gælder bilens almindelige færdselsregler om hastighed som udgangspunkt. Der findes ikke en særskilt hastighedsgrænse for biler med cykelholder. Dog findes der en række forhold og anbefalinger, som er vigtige at være opmærksom på:
- Det er vigtigt, at nummerplade, baglygter og blink er synlige og ikke dækkes af cykler eller cykelholder. Hvis nummerpladen er helt eller delvist dækket, skal der monteres en ekstra nummerplade foran eller bagpå cykelholderen.
- Selvom der ikke er en bestemt grænse for, hvor hurtigt man må køre med cykelholderen, anbefales det alligevel, at man ikke overskrider 130 km/t.
- Anbefalingen om at køre “efter forholdene” er en rigtig god ide, når det kommer til kørsel med cykelholder. Bilen med cykelholder udgør en ændret belastning og kræver derfor større opmærksomhed og eventuelt lavere hastighed for at være forsvarlig.
Hvad gør Atera til et godt valg?
Alle Ateras produkterne er designet med tanke på både hverdagsbrug og krævende ture, både pendling såvel som ferie transport af cykler. Atera har cykelholdere til meste, bl.a. enkelt-cykel-tagløsning, to cykler, familie med tre/fire cykler og el-cykler. Med Ateras cykelholdere får du god balance mellem pris og kvalitet.
Atera er ikke nødvendigvis billigst, men giver både høj værdi og solid holdbarhed. Atera cykelholdere er konstrueret i robuste materialer, som sikrer lang levetid og stabil kørsel, også på længere ture. Mange modeller leveres færdigmonterede og er klar til brug. Den gennemtænkte konstruktion betyder, at du hurtigt kan montere holderen uden brug af værktøj, og at cyklerne står solidt fast med minimal risiko for ridser.
8 ting du skal matche med din bil, når du vælger cykelholder
At finde den rigtige cykelholder handler ikke kun om, hvor mange cykler du vil have med. Den skal også passe til bilen, den måde du bruger den på, og ikke mindst den type cykler, du transporterer. Især hvis du kører med elcykler, er det vigtigt at vælge korrekt fra start. Her er de vigtigste ting, du bør tjekke, før du beslutter dig.
1. Bilens monteringsmulighed: Træk, bagklap eller tag
Første skridt er at finde ud af, hvilke cykelholdere din bil understøtter. Har bilen anhængertræk, åbner det oftest for de mest stabile og brugervenlige modeller. Har du ikke træk, kan en bagklapsholder være et godt alternativ på udvalgte biler. Tagmonterede holdere er også en mulighed, men kræver tagbøjler og fungerer bedst, hvis du er komfortabel med at løfte cyklen op i højden.
2. Bilens godkendte belastning
Det er afgørende at kende bilens tilladte belastning, uanset om holderen monteres på tag eller træk. En cykelholder vejer i sig selv noget, og når vægten fra cyklerne lægges oveni, kan grænsen hurtigt være nået. Derfor bør du altid se på bilens specifikationer, så du vælger en løsning, der passer indenfor de tilladte værdier.
3. Holderens egen bæreevne
Ikke alle cykelholdere er bygget til de samme opgaver. Nogle holdere er udviklet til lette citybikes og racercykler, mens andre er konstrueret til tungere cykler og mere krævende brug. Skal du transportere to eller tre cykler ad gangen, bør du kontrollere både maksimal totalvægt og belastning pr. skinne.
4. Elcyklens vægt
Elcykler stiller højere krav end almindelige cykler. De vejer mere, har ofte bredere dæk og større stel, og derfor kræver de som regel en mere robust holder. Det er ikke nok, at der “står cykelholder” på produktet. Den skal være egnet til elcykler og kunne håndtere vægten uden at gå på kompromis med stabilitet og sikkerhed. I mange tilfælde kan det også være en fordel at tage batteriet af under transport for at reducere belastningen.
5. Plads til steltype og hjulbredde
Cykler er meget forskellige. Nogle har klassisk diamantstel, andre har lav indstigning, og mange moderne cykler har kraftige rørdimensioner eller brede dæk. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan cyklen fastgøres, og om holderen passer til netop dine cykler. Desto bedre pasform, desto nemmere montering og desto mere ro i maven kan du have under kørslen.
6. Adgang til bagagerummet
En praktisk detalje, som hurtigt bliver vigtig i hverdagen, er adgangen til bagagerummet. På mange trækmonterede modeller kan holderen vippes, så du stadig kan komme til tasker, hjelme og andet udstyr uden at tage cyklerne af. Det gør en stor forskel på både weekendture, ferier og almindelige udflugter.
7. Nummerpladeholder og lys
Hvis cyklerne eller holderen dækker bilens bagende, skal nummerplade og baglygter stadig være synlige. Her er en cykelholder med integreret lygtebom og nummerpladeholder ofte den rigtige løsning. Det giver en mere komplet og lovmedholdelig opsætning, som gør mere enkelt at komme godt og sikkert afsted.
8. Hvor mange cykler plejer du at køre med?
Det kan være fristende at vælge den største model med det samme, men det er ikke altid den bedste løsning. Kører du oftest alene eller med én ekstra cykel, kan en kompakt model være lettere at håndtere og opbevare. Har du derimod familie, faste træningsture eller ferier med flere cykler, kan det betale sig at vælge en holder med ekstra kapacitet med det samme.
Vælg cykelholder ud fra både bil og cykel
Den bedste cykelholder er den, der passer til både bil, cykler og kørselsbehov. Når du matcher holderens montering, vægtgrænser, funktioner og udstyr med bilen, får du en løsning, som både er nem at bruge og mere tryg at køre med. Det gælder især ved transport af elcykler, hvor vægt og kompatibilitet spiller en afgørende rolle.