Gratis pakkeshop v. 299,- minus cykler
30 dages fuld returret
Cyklen leveres samlet og klar
E-mærket certificeret
Fremragende anmeldelser

Om os


Den fysiske forretning har eksisteret siden 1928. Den har været ejet af Lars Knudsen siden 1992. I 2015 overtog Hans Peter Knudsen forretningen. Meget er sket over de seneste år med udvidelser af både den fysiske forretning og opstart af webshop.

Baggrunden for webshoppen skal findes i de kunder, som kommer fra hele landet for vores gode tilbud. Alle skal have mulighed for at få det bedste udstyr til de bedste priser. Derfor finder du hele vores udvalg online. 

Vil du læse hele historien om Børkop Cykler? Find den her.

Værdier


Hos Børkop Cykler arbejder vi ud fra tre værdier, som gør os helt unikke:

Alsidighed:

Vi har et velassorteret varesortiment. Skulle du efterspørge et specifikt mærke, forsøger vi hurtigt at se, om det er noget, som kan bestilles hjem.

Personlig service:

Vi vægter de nære relationer højt. Kun ved at kende vores kunder godt, kan vi afdække deres behov på den bedste måde.

Allround ekspertise: 

Vores medarbejdere favner bredt. Tilsammen udgør vi et stærkt team, som kan tilbyde professionel vejledning, specialbygning og grundige reparationer. 

Værksted


På vores adresse i Børkop finder du vores værksted, som er certificeret sercivecenter for Fox, RockShox og Shimano. Vi reparerer og servicerer alle cykelmærker og cykeltyper. Vi har speciale i at håndtere High-end racercykler og MTB. Du kan derfor trygt regne med, at vi har de rette kompetencer til at reparere din cykel uanset mærket.

Ligeledes klarer vi også de udskiftninger og reparationer, som din hverdags- eller børnecykel måtte have brug for. 

Læs mere om værkstedet her

Specialcykler


Hos Børkop Cykler har vi gennem de sidste mange år specialiseret os i specialbygning af cykler. Også cykler til langt over 100.000 kr.

Går du og drømmer om en helt speciel cykel? Så er Børkop Cykler uden tvivl den rette samarbejdspartner. Vi har ikke blot ekspertisen, men også alle de rette kontakter til at skabe din drømmecykel til en fornuftig pris. Du er altid velkommen til at kontakte os og få et godt tilbud både på cykler og udstyr. 

Vi er altid friske på at give et godt tilbud på specialbygning. Med vores finansieringsplan er din drømmecykel altid inden for rækkevidde.

Butikken


I forretningen på Vestergade 17 i Børkop finder du vores fysiske butik, som er fyldt med de samme varer, du finder her på webshoppen. Vores dygtige personale står altid klar til at give dig den bedste service og vejledning.

Dette gælder uanset, om du er på jagt efter en ny cykel, skal have noget info om energiprodukter eller hele familien skal have cykelhjelme.

Vores medarbejdere deler en fællesinteresse for cykling og ved derfor altid, hvad der rør sig på markedet. Spørg dem endelig, hvis du har spørgsmål.

Du har også mulighed for at foretage dit køb på webshoppen og efterfølgende hente dine varer i forretningen. Så får du også muligheden for at opleve vores spændende butik, som altid er fyldt med supergode tilbud.

High-End afdelingen


Vores butik bugner altid af alt det, du forventer en fed cykelforretning skal have. Dog tilsat meget mere. Bagest i butikken har vi nemlig indrettet en særlig afdeling med fokus på high-end cykler.

Her finder du nemt drømmecyklen, og du har endda mulighed for at prøve en tur på den, inden du køber. Langt de fleste af vores modeller finder du i vores udstilling, så du kan se og føle, hvordan cyklen er. 

Webshoppen


I vores webshop finder du hele vores varesortiment. De fleste af vores produkter er altid på lager. Vi har gode leveringsaftaler med vores leverandører, så du altid er sikker på, at du får dine varer hurtigt muligt.

Børkop Cykler har eksisteret siden marts 2016 i sin nuværende form. Vi har længe sendt varer ud til kunder i hele landet - ja, sågar udlandet. Den voksende efterspørgsel fra vores kunder, som kommer langvejsfra, affødte denne online portal, hvor vi tilbyder de samme gode produkter til de samme fantastiske priser. 

Vi har yderst kompetente folk siddende bag skærmen, som altid er klar til at hjælpe dig. Skulle du have spørgsmål til nogle af vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os enten på telefon eller mail, så du kan få det rette produkt til den rette pris.