Gratis pakkeshop v. 299,- minus cykler
30 dages fuld returret
Cyklen leveres samlet og klar
E-mærket certificeret
Fremragende anmeldelser

Cykelbukser

Mest solgte cykelbukser

Cykelbukser & cykelshorts: Opnå den bedste komfort og ydeevne  

En af de bedste investeringer du kan lave, når du begynder at cykle længere distancer, er et par gode cykelbukser eller cykelshorts. Dit valg af enten cykelbukser eller cykelshorts afhænger selvfølgelig af årstiden. Når du er ude at cykle, vil du oftest opleve et stort tryk på mellemkødet. Særligt fordi sadlen er af en lidt hårdere kaliber end på en normal cykel. Med et par cykelbukser eller cykelshorts vil du opnå den bedste komfort på trods af den hårde saddel. De er syet, så du kan sidde perfekt i præcis den position, du cykler i. De er altså ikke særlig gode, når du står op, men fremragende når du sidder ned. Derudover indeholder bukserne en pude i skridtet, som tager trykket og sikrer en god blodcirkulation. Dette skulle meget gerne være med til at minimerer eventuelt slid på huden, mens du cykler.

Cykelbukser eller cykelshorts: Perfekt til forskellige forhold  

Når du kører på cykel, er knæene et meget udsat område for vind og vejr. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke cykelbukser eller cykelshorts du har på ift. vejrforholdene. Det er de færreste, som kan lide at fryse, mens de cykler. Er vejret af koldere temperaturer, men uden at være decideret vinter, kan det være en god ide at anvende knickers. Disse bukser går ned over knæene og er produceret af et kraftigt og varmt materiale. Disse skal være med til at sikre, at du kan holde varmen og ikke oplever gener ved den kolde luft. Et alternativ til knickers er knæ- eller benvarmere, som kan trækkes over benene, og derved give dig lidt ekstra isolering på benene. Disse findes i forskellige tykkelser afhængig af, om der er tale om en sommermodel eller en vintermodel. Under alle omstændigheder kan knæ- og benvarmere være en god gardering til danske vejrforhold, som oftest er meget omskiftelige. Fordelen ved løse overtræk er, at de let kan være i en cykellomme, og derfor kan tages af og på undervejs. Samtidig kan de også være fordel i kørsel i bjerge, hvor det ofte kan være koldt at komme ned fra toppen, men varmt at komme op. 

Opnå supergod komfort på selv de lange cykelture  

Både cykelshorts og cykelbukser er designet med komfort i tankerne. De kommer samtidig i en solid ergonomisk polstring, som giver en god støtte til din bagdel. Dette er med til at forhindre træthed og ubehag på de lange turer. Cykelbukser og cykelshorts er ikke kun ideelle for motionister og licensryttere. De kan også sagtens bruges af pendlerne, som cykler frem og tilbage fra arbejde. Samtidig gør de åndbare materialer, at din sved transporteres effektiv væk fra kroppen på de varme dage, hvilket er med til at holde dig og din krop komfortabel, uanset hvor meget du sveder. Pasformen følger din kropskontur og giver dig samtidig den nødvendige bevægelsesfrihed både på flad vej, i sving og op ad bakke.

Find de helt rigtige cykelshorts, som matcher dine ønsker og behov

Bibshorts er noget nær det vigtigste, en cykelrytter kan eje. Lige på nær en cykel naturligvis. Uanset om du kører landevej, MTB eller Tri, er et par gode cykelshorts et must. Det du skal være opmærksom på, når du køber cykelshorts, er, at størrelsen og pasformen skal være den helt rigtige. Dette skyldes, at cykelshortsene primære opgave er at øge din komfort under cyklingen. Passer shortsene ikke, kan det resultere i ubehag og skavsår. Samtidig er det vigtigt, at shortsene har en god pude, som kan aflaste mellemkødet/numsen fra det store tryk, som det/den udsættes for ved lang tid i sadlen. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at finde et par cykelshorts, som matcher dine ønsker og behov, både når det kommer til design og funktionalitet. Når du går ind og søger på de forskellige modeller cykelshorts, vil du hurtigt opdage, at de findes både med og uden seler. Her vil det oftest være sådan, at modellerne uden seler er til kvinder, da de tit oplever, at de traditionelle seler kommer i karambolage med deres bryster.  

Hos Børkop Cykler har vi et stort udvalg af cykelbukser og cykelshorts fra kendte brands

Hos Børkop Cykler er vi altid klar til at gøre vores allerbedste for at give alle kunder den bedst mulige vejledning, service og betjening. Dette gælder selvfølgelig uanset, om du handler med os gennem vores online webshop eller vores fysiske butik i Børkop. Har du spørgsmål til nogle af vores produkter, så tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf. 75867228 eller mail: info@boerkopcykler.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.