Geardroppet er den del på cyklen, som forbinder bagskifteren og stellet. De fleste cykelproducenter fremstiller stellet, således at geardroppet er en udskiftelig del. Dette gør, at det er nemt at skifte geardroppet i tilfælde af, at det bliver beskadiget ved styrt, eller at cyklen bliver udsat for andre former for slag. De fleste geardrop er fremstillet i aluminium, hvilket gør dem skrøbelige overfor slag. Samtidig er de fleste geardrop let bøejelige. Er dit geardrop bare en lille smule bøjet eller skævt, kan bagskifteren ikke fungere optimalt. Derfor er en opretning eller udskiftning af geardroppet nødvendigt.
At finde det geardrop, som passer på din cykel, kan være en lidt vanskelig proces. Dette skyldes, at producenterne ikke oplyser, hvilke geardrop, der passer til de specifikke modeller. Når du skal udskifte dit geardrop, er det vigtigt, at du gemmer det beskadige geardrop. Dette skyldes, at det er vigtigt, at det nye geardrop er 100% identisk med det gamle, for at det passer. Droppene kan godt passe på tværs af producenter. Det vigtigste er, at de er ens på både forsiden og bagsiden.
Ved udskiftning af geardrop skal bagskifteren afmonteres først. Dernæst skal geardroppet tages af cyklens stel. Dette gøres ved at løsne geardroppet eller de skruer, som delene er fastgjort med. Monter først bagskifteren, efter du har fastgjort dit nye geardrop. Skal det blot rettes op, har du mulighed for at købe en geardropopretter her.
Er du stadig i tvivl om, hvilket geardrop, der passer på din cykel, står vores kompetente personale altid klar til at hjælpe dig. Vi gør altid vores allerbedst for, at du får en god oplevelse hos os. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 75 86 72 28 eller mail Info@boerkopcykler.dk. Vedhæft gerne et billede i mailen af både forside og bagside af geardroppet, så er chancerne størst for, at vi finder det korrekte geardrop til dig.