Cykler
Populære Produkter
Cykler: Et supergodt transportmiddel til mange forskellige formål
I Danmark har vi gennem adskillige år haft stolte traditioner for cykling. Fordelene ved at cykle er mange, f.eks. er det en både sjov og sund motionsform. Samtidig kan cykling let tilpasses enhver livsstil. Hos Børkop Cykler har vi stort udvalg cykler til forskellige ønsker og behov. Så uanset om du skal have en ny cykel til dit barn, en cykel frem og tilbage fra arbejde eller en racer til cykling i fritiden, så har vi noget til dig. Er du ambitiøs licensrytter, som kun vil have det allerbedste, har vi også en high-end afdeling, hvor du kan finde toppen af poppen indenfor forskellige typer af cykler bl.a. racer, gravel, tricykler og mountainbike.
Racercykel: Fart over feltet på landevejen
I kategorien racercykler finder du landevejscykler til alle niveauer. Vi har et stort udvalg til alt fra nybegynderen, der lige er startet med at cykle, til den topambitiøse rytter, der kører løb hver weekend. Cyklerne varierer alt efter hvilket niveau, de henvender sig til. Fælles for dem alle er dog, at vægten er lav, styreegenskaberne gode og stivheden helt i top. Dette er alle vigtige faktorer for den gode racercykel. Dertil kommer komfort, som ofte vil være bedre på enduro racercyklen, som i høj grad er det oplagte valg til motionisten. Omvendt vil aerodynamikken være bedst på de bedste racercykler, som primært henvender sig til licensrytteren og den ambitiøse motionist. Hos Børkop Cykler har vi et stort udvalg af racercykler fra kendte brands som f.eks. Trek, Pinarello, Scott, Cannondale og Giant.
Gravel cykel: Bliver mere og mere populært
Gravel cykler er blevet mere og mere populært blandt motionister de seneste par år. Med en gravel cykel kan du køre på alt lige fra asfalterede landeveje til skov-, mark- og grusveje. Geometrien på en gravel cykel minder meget, om det man ser på en racercykel. Styrken i rammen og dækkene muliggør dog, at man på gravel kan køre både offroad såvel som på landevej. Med en gravel cykel får du en fantastisk mulighed for at køre på en masse forskellige underlag. Samtidig får du også udfordret dine tekniske færdigheder uden at gå på kompromis med farten. Hos Børkop Cykler har vi en meget bred vifte af muligheder for dig, der er på udkig efter en ny gravel cykel i god kvalitet fra kendte brands som f.eks. Trek, 3T Cycling, Scott, Pinarello og Giant.
Elcyklen: Velegnet til både børn, unge og voksne
Elcyklen har for alvor gjort sit indtog i det danske samfund i løbet af de seneste par år. En elcykel er perfekt til dem, der har en længere distance til arbejde eller studie. Samtidig er elcyklen også det oplagte valg til ældre mennesker, når de skal frem og tilbage fra f.eks. supermarkedet eller apoteket. Ydermere er flere børn og unge begyndt at bruge elcykler frem og tilbage fra skole. Når du kører på elcykel, får du stadig god motion. Selvfølgelig er det ikke det samme, som hvis du kører på en almindelig cykel. Med elcykel vil du med største sandsynlighed kunne klare længere og mere kuperede turer, samtidig med at du ikke vil dryppe af sved, når du kommer frem til din slutdestination.
Mountainbike: Rigtig god til kørsel i skoven og på ujævnt terræn
En mountainbike er perfekt til cykling i skoven på stier, jord eller grus. Hos Børkop Cykler har vi et kæmpe udvalg af mountainbikes. I dette udvalg finder du bl.a. de klassiske MTB cross country modeller, som egner sig perfekt til sporene i skoven, hvor underlaget oftest er ujævnt. Samtidig har vi også et stort udvalg af el mtb, der kommer med en særlig kraftig motor indbygget, som hjælper dig på vej op ad selv de stejleste bakker og de mere krævende landeveje. Mountainbike henvender sig også til dig, der godt kan lide at køre off-road. Hos Børkop Cykler har vi et solidt udvalg af trail og enduro. Trail og enduro er perfekte til de mere ekstreme nedkørsler, hvor man har brug for en stærkere støddæmpning. Trail og enduro kommer samtidig begge med full suspension.
Tricykel: Vind kampen mod uret og slå din egen personlige rekord
Til kampen mod uret er en tricykel det perfekte valg. I kategorien tricykler finder du cykler til både enkeltstart og triatlon. Når man taler om tricykler, så har fokus altid været på aerodynamik og fart. Det er altså ikke cykler, som man kører en tur i skoven på, men derimod ægte fartmaskiner til asfalterede veje. En tricykel er samtidig en udpræget konkurrencecykel, som udover triatlon også hyppigt bliver brugt til ironman. Hos Børkop Cykler har vi et udvalg af tricykler fra kendte brands som f.eks. Trek, Orbea og Scott.
Trek cykler: Kvalitet, innovation og passion
Trek Cykler er et af verdens mest anerkendte cykelbrands i verden. Trek står for kvalitet, innovation og passion. Siden 1976 har Trek udviklet alt fra hurtige racercykler, alsidige gravel cykler og solide mountainbikes til moderne elcykler og hverdagscykler i topklasse. Uanset om du pendler til arbejde, kører landevej eller udforsker skovens spor, får du med Trek cykler præcision, komfort og køreglæde i fokus. Trek cykler er samtidig kendt for deres avancerede teknologi som f.eks. OCLV Carbon og smarte el-systemer fra Bosch. Hos Trek handler det ikke kun om fart, men også om holdbarhed, design og bæredygtig produktion. Når du vælger en Trek cykel, får du en cykel bygget til at præstere hver eneste dag.
Cykler tilbud: Find markedets bedste priser hos Børkop Cykler
Er du på udkig efter en ny cykel til en ekstra skarp pris? Hos Børkop Cykler har vi et stort udvalg af cykler tilbud. Dette gælder uanset, om du leder efter en racercykel, mountainbike, elcykel, gravel cykel eller hverdagscykel. Hos Børkop Cykler forhandler vi kun kvalitetsmærker, så du er sikker på at få en cykel, der holder i mange år. Cykler tilbud omfatter både tidligere års modeller og aktuelle bestsellere til nedsatte priser. Uanset dit behov og budget hjælper vi dig med at finde den rette cykel, der passer til din kørestil og dit niveau. Hold øje med vores cykler tilbud, hvor du kan spare betydeligt på udvalgte modeller.
Orbea Cykler: Avanceret teknologi, innovativt design og solid design
Orbea er et traditionsrigt spansk cykelbrand med rødder tilbage til 1840. Orbea er i dag blandt Europas mest anerkendte producenter, når det kommer til kvalitetscykler. Når du køber en cykel fra Orbea, er du sikker på at få en cykel, som kombinerer avanceret teknologi, innovativt design og solid kvalitet på bedste vis. Orbea tilbyder alt fra lynhurtige racercykler og alsidige gravel cykler til komfortable elcykler og robuste mountainbikes. Orbea producerer mange af deres cykler i Baskerlandet og lægger stor vægt på håndværk og tilpasning. Med Orbea har du ydermere mulighed for at skræddersy farver og udstyr efter eget ønske.
Hos Børkop Cykler har vi et stort udvalg af cykler fra kendte brands som
- 3T Cycling
- BESV
- Bianchi
- Cannondale
- Cargobike
- Cervelo
- Colnago
- Diamant
- E-Fly
- Frog
- Giant
- Lapierre
- Orbea
- Pinarello
- Reany
- Scott
- Trek
Hos Børkop cykler er vi altid klar til at give alle kunder en betjening, som både er professionel og personlig på en og samme tid. Vores kompetente personale har en bred viden indenfor cykling og altid klar til at gøre deres allerbedste, for at du bliver vores næste tilfredse kunde. Har du spørgsmål til nogle af vores produkter eller har brug for yderligere info, så tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf. 75867228 eller mail: info@boerkopcykler.dk. Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig
FAQ: Racercykler
Hvad er forskellen på gravel og racercykel?
Selvom gravel cykler og racercykler umiddelbart ligner hinanden, er de bygget til to forskellige formål. En racercykel er optimeret til fart på asfalterede veje med en letvægtsramme, smalle dæk og en aerodynamisk kørestilling, der giver maksimal effektivitet. Gravel cyklen er derimod designet til alsidighed. Den kan både klare asfalt, grusveje og lette stier, takket være bredere dæk med mønster, en mere afslappet geometri og ofte plads til skærme og tasker.
Styret på en gravel cykel er typisk lidt bredere, hvilket giver bedre kontrol på ujævnt underlag. Gearingen er samtidig tilpasset kuperet terræn med lavere gear. Racercyklen kommer derimod med højere gearing til hurtig kørsel på flade strækninger. Komforten spiller også en rolle. Her er gravel cykler oftest lidt tungere, men giver en mere behagelig og stabil køreoplevelse på lange ture.
Kort sagt: Vælg racercyklen, hvis du vil have fart og effektivitet på landevejen, og gravelcyklen, hvis du søger frihed til at udforske både asfalt og eventyr uden for vejen.
Hvilken størrelse cykel skal jeg have?
Når du skal vælge den rigtige størrelse cykel, handler det oftest om at finde en model, der passer til din højde og giver dig den bedste komfort og kontrol. En for stor eller for lille cykel kan hurtigt føre til dårlig kørestilling og unødig belastning af kroppen. Som tommelfingerregel kan du tage udgangspunkt i din højde og skridtlængde. Det er oftest disse to mål, som afgør rammestørrelsen. Til en citybike vælger man ofte en lidt mindre ramme end til en racercykel, hvor en mere strakt position er at foretrække.
De fleste producenter angiver størrelser i centimeter (rammehøjde) eller som S, M, L. Hvis du ligger mellem to størrelser, anbefaler vi, at du tager den mindre. Husk, at sadel- og styrhøjde altid kan justeres, så du får den perfekte pasform. Hos Børkop Cykler hjælper vi dig gerne med at finde den helt rette størrelse cykel til dig, så du får mest muligt ud af din cykel.
Hvilken størrelse cykel børn?
Når du skal vælge cykelstørrelse til dit barn, er det vigtigste at tage udgangspunkt i barnets højde og dermed ikke alderen alene. Cykler til børn måles typisk i tommer ud fra hjulstørrelsen, f.eks. 12”, 16”, 20” og 24”. En cykel med 12” hjul passer som regel til børn på omkring 2–4 år (ca. 85–100 cm), mens 16” passer til 4–6-årige (100–115 cm). Større børn på 6–8 år (115–130 cm) bør kigge efter 20”, og fra ca. 8–11 år (130–145 cm) er 24” ofte det rigtige valg.
Det er vigtigt, at barnet kan nå jorden med fødderne, når det sidder på sadlen. Barnet skal føle sig trygt og have god kontrol, når det sidder i sadlen. Styr og bremser skal også være lette at betjene, så barnet kan køre sikkert. Mange børn vokser hurtigt, men køb ikke cyklen for stor. En for stor cykel kan være svær at styre og tage glæden fra barnet. Hos Børkop Cykler hjælper vi dig gerne med at finde den helt rigtige størrelse børnecykel, så dit barn får en sikker start på to hjul.
Hvad er en gravel cykel?
En gravel cykel er en yderst alsidig cykeltype, som kombinerer det bedste fra racercyklen og mountainbiken. Den er designet til at klare både asfalt, grusveje og let terræn, hvilket gør den ideel til ryttere, der ønsker frihed til at udforske uden at være begrænset af underlaget. Rammen på en gravel cykel minder om en racercykels, dog kommer den med en mere afslappet geometri. Med en gravel cykel får du komfort på længere ture og bedre kontrol på ujævnt underlag.
Gravel cykler har typisk bredere dæk med mønster, der giver et godt greb på løst grus og stabilitet i sving. Langt de fleste gravel cykler kommer med skivebremser for pålidelig bremsekraft i al slags vejr og med mulighed for montering af tasker, skærme og ekstra flaskeholdere. Gravel cykler er et yderst populært valg blandt både motionister og eventyrlystne cyklister.
Nichlas' 9 spørgsmål, der hurtigt peger dig mod den rigtige cykeltype
Det er ikke altid ramme, gear og specifikationer, der skal afgøre dit valg af cykel. Ofte starter den rigtige beslutning et helt andet sted: Nemlig i din hverdag. Når du ved, hvordan cyklen skal bruges, hvor langt du skal køre, og hvilket underlag du oftest møder, bliver det langt nemmere at finde en model, der faktisk passer til dig. Nichlas tager altid udgangspunkt i ni enkle spørgsmål, når han hjælper kunder med at vælge. De skærer ind til kernen og gør det lettere at sortere mellem de mange muligheder.
1. Hvad skal cyklen først og fremmest bruges til?
Skal den bruges til daglige ture i byen, motion et par gange om ugen, transport til job eller skole, eller skal du ud på længere træningsture? Formålet er det første, der afgør, hvilken kategori af cykel du bør starte med at kigge i.
2. Hvor mange kilometer cykler du typisk ad gangen?
Korte ture stiller andre krav end lange stræk. Kører du få kilometer ad gangen, kan fokus være på bekvemmelighed og enkelhed. Er dine ture længere, får siddestilling og komfort større betydning.
3. Kører du mest på asfalt, grus eller ujævne spor?
Underlaget har stor betydning for dit valg af cykel. Jævne veje kalder ofte på en hurtigere og mere effektiv cykel, mens løst underlag og ujævne ruter kræver mere greb, stabilitet og robusthed.
4. Vil du sidde afslappet eller mere sportsligt?
Nogle foretrækker en oprejst position med godt overblik, mens andre gerne vil sidde mere fremadlænet og derigennem få mere fart og effektivitet. Din foretrukne kørestilling har stor indflydelse på, hvilken type cykel, der er den rigtige for dig.
5. Har du brug for hjælp fra en motor?
Hvis du har mange kilometer foran dig, ofte kører i modvind eller gerne vil lettere frem uden at møde svedig op, kan en elcykel være det oplagte valg. Den kan også være en stor fordel, hvis turen skal være mere overkommelig i hverdagen.
6. Skal cyklen bruges året rundt?
Hvis cyklen bliver en fast del af din hverdag i al slags vejr, er det værd at tænke i praktiske løsninger. Mulighed for skærme, bagagebærer, lygter og slidstærke komponenter kan gøre en markant forskel i daglig brug.
7. Skal du have fart, fleksibilitet eller kontrol?
Nogle ryttere jagter tempo på landevejen. Andre vil gerne kunne tage både asfalt og grus på samme tur. En helt tredje part har brug for maksimalt greb og sikker styring på skovstier og ujævne ruter. Dit svar peger hurtigt mod enten racer, gravel, mountainbike eller en mere hverdagsorienteret model f.eks. citybike eller hybridcykel.
8. Skal du transportere noget undervejs?
Laptop, indkøb, skoletaske eller ekstra udstyr fylder mere i valget cykel, end mange tror. Hvis du har behov for oppakning, er det vigtigt at vælge en cykel, der kan løse opgaven i praksis og ikke kun ser godt ud på papiret.
9. Hvor meget erfaring har du på cykel?
Det bedste valg er ikke nødvendigvis den mest avancerede model. For mange er det langt vigtigere at finde en cykel, der føles tryg, naturlig og nem at komme i gang på. Niveau og rutine bør derfor altid tænkes med.
Hvilken cykeltype passer så til dine svar?
Svarene tegner som regel et ret tydeligt billede. Kører du primært på vej og vil have høj fart, er en racercykel ofte det rette valg. Ønsker du derimod frihed til at skifte mellem asfalt og grus, er gravel et stærkt bud. Skal du ud på stier, skovbund og mere krævende underlag, peger meget mod en mountainbike. Er dit fokus pådaglig transport og let fremdrift, kan en elcykel, hybridcykel eller citybike være det rette valg.