Geardrop

Henter data.

      Geardrop 

      Geardroppet er den del, der forbinder bagskifteren og stellet på cyklen. De fleste cykelproducenter fremstiller stellet, således at geardroppet er en udskiftelig del, så der er nemt at skifte i tilfælde af at geardroppet bliver beskadiget ved styrt, eller at cyklen bliver udsat for andre former for slag. 

      De fleste geardrop er fremstillet i aluminium, hvilket gør dem skrøbelige overfor slag og de bøjer derfor let. Er dit geardrop bare en lille smule bøjet eller skævt, kan bagskifteren ikke fungere eller indstilles korrekt, derfor er en opretning eller udskiftning af geardroppet nødvendigt. 


      Find det rette til din cykel

      At finde det geardrop som passer på din cykel kan være en kompliceret proces, da producenterne ikke oplyser hvilke geardrop der passer til den specifikke model. Når du skal udskifte dit geardrop, er det vigtigt at du gemmer det beskadige, da det er vigtigt, at det nye er 100% identisk med det gamle for at det passer. Droppene kan godt passe på tværs af producenter - det vigtigste er at de er ens på både forsiden og bagsiden


      Montering

      Ved udskiftning af geardrop, skal bagskifteren afmonteres først. Dernæst skal geardroppet tages af cyklens stel. Dette gøres ved at løsne den, eller de, skruer delene er fastgjort med. Monter først bagskifteren, efter du har fastgjort dit nye geardrop. 

      Skal det blot rettes op, har du mulighed for at købe en geardropopretter her.


      Brug for råd og vejledning? 

      Er du stadig i tvivl om hvilket geardrop der passer på din cykel, vejleder vores kompetente medarbejdere dig gerne. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig, med hurtigt at finde det rigtige, der passer din cykel. 

      Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 75 86 72 28 eller på Info@boerkopcykler.dk 

      Vedhæft et billede i mailen af både forside og bagside af geardroppet, så er chancerne størst for at vi finder det korrekte geardrop til dig.