Når man er ude på en dejlig cykeltur, findes der få ting, der er ligeså frustrerende som en defekt på cyklen. Dette gælder uanset, om der tale om en punktering, en løs skrue eller måske en kæde, der er gået i stykker. Ofte vil man dog have mulighed for selv at kunne lave en midlertidig reparation, der kan bringe en sikkert hjem igen. Med et multiværktøj i baglommen kommer man langt, når det kommer til lige præcis denne type af reparationer.
Det specielle ved kategorien multiværktøj er, at der er tale om et stykke værktøj med mange funktioner, men som samtidig er så lille og let, at man nemt kan have det med på cykelturen. Enten i baglommen eller i sadeltasken, hvis du bruger sådan en. Derfor har man altså med relativ lethed et lille værksted med på turen, så man kan overkomme de mest grundlæggende defekter.
Man kan naturligvis ikke presse alle de relevante cykelværktøjer ned i et enkelt stykke værktøj, som samtidig nemt skal kunne medbringes på træningen. Med et multitool har man dog taget nogle de vigtigste værktøjer og samlet dem. Et eksempel på dette finder man ved multiværktøjet fra PRO. Disse modeller indeholder adskillige stykker værktøj i en model, der snildt passer i en sadeltaske. Man finder f.eks. en kædeskiller, forskellige størrelser af Umbraco nøgler, der er den mest almindelige skrue, man finder på en cykel. Herudover finder man værktøj til eger og andre skrueværktøjer, der kan være anvendelige på en cykeltur.
Har man et værktøj som dette i lommen eller i sadeltasken, kan det være en god idé at pakke værktøjet ind. Dette gøres for det første for at beskytte de andre ting, man eventuelt har i lommen f.eks. en slange, så disse ikke bliver beskadiget. For det andet kan man med fordel pakke værktøjet ind i noget vandtæt. På denne måde undgår man, at vand og skidt beskadiger og slider unødvendigt på værktøjet. Dette er især relevant i vintermånederne.
Multiværktøjer dækker dog ikke kun over det værktøj, man kan have med på en cykeltur, men også nogle af de værktøjer, der hører hjemme på værkstedet. F.eks. finder man ved flere værktøjsproducenter en umbraco nøgle med tre forskellige størrelse, der alle er de mest gængse i cykelverdenen. Dette ser man f.eks. i nogle af modellerne fra ParkTool.