Pedro’s er et værktøjsmærke der med lanceringen af Syn Lube så dagens lys i 1989. Målet har altid været at skabe den mest glidende og gode oplevelse for cykelrytteren, hvilket starter med en velkørende cykel. Det var her det hele startede med Syn Lube, hvor man i mountainbike verdenen manglede en kædeolie der kunne holde gennem et helt race og dermed optimere cyklens kørsel. Det lykkede med Syn Lube, der med en stor holdbarhed og gode smørelses egenskaber, kunne holde gennem et helt race i de hårde og mudrede forhold i skoven. Siden dengang har Pedro’s udvidet med flere olier, plejemidler og værktøjer til cykelentusiasterne.
Der er ikke noget mere frustrerende end at stå ude på landevejen eller i skoven med en defekt, der gør, at man ikke kan kommer hjem. Med et multitool fra Pedro’s vil man dog opdage, at man kan lave reparationer af de fleste defekter, som kan bringe rytteren sikkert hjem, hvor man kan lave en langtidsholdbar løsning. ICM Multitool M7 er et klassisk multitool. Her finder man umbraco, kædeskiller og skruetrækker i de størrelser der er de mest gængse på en cykel. Denne løsning kan nemt være i baglommen eller i sadeltasken når man skal afsted ud og træne. Pedro’s har dog også lavet en anden, meget anderledes model af et multitool, nemlig Tulio QR Tool. Dette er et multitool, der er indbygget i et quick release. Multitool er således den arm, man normalt spænde quick release systemet sammen med. Fordelen ved dette er, at man kan have værktøjet med, men uden at det tager plads i taske eller lommer, men derimod bliver en del af cyklen. I dette tool finder man umbraco i de relevante størrelse, skruetrækker, kædeskiller og værktøj til at stramme eller løsne egerne i hjulet. Dette er altså en meget innovativ løsning på, hvordan man har sit værktøj med på cykeltur.
Gennem Pedro’s kan man med stor lethed opbygge sig et komplet værksted. Med en cykelstand so deres Folding Repair Stand er man allerede langt. Denne gør det muligt at løfte cyklen op i en god arbejdshøjde, samtidig med at cyklen bliver lettere tilgængelig, når den hænger frit. Derudover kan standen nemt foldes sammen og tages med, hvis det skulle være aktuelt.
Hos Pedro’s finder man også flere forskellige værktøjspakker, der varierer i størrelse alt efter, hvad behovet er. F.eks. vil man med Master Tool Kit 3.1 opnå et komplet værktøjssæt, og dermed ikke mangle noget, for at kunne overkomme selv de mest avancerede reparationer. Omvendt kan mindre sæt også få mange af de mindre reparationer ud af verden – f.eks. med et sæt som Apprentice Tool Kit.
Lige meget hvad du står og mangler til dit værktøj, burde du kunne finde det ved Pedro’s. Er du i tvivl om, hvilket værktøj der egner sig bedst, så slå et smut forbi Børkop Cykler, så står vi klar med guidende ord.