o.symetric

O.Symetric


O.Symetric er producent af asymmetriske klinger til cykling. Producenten har indenfor de sidste år været en af de førende virksomheder indenfor ovale klinger, der har vundet stor popularitet på tværs af cykeldiscipliner, særligt siden Team Sky begyndte at anvende dem i 2010.


Hvorfor asymmetriske klinger?


Teorien bag de asymmetriske klinger er, at man grundet menneskets muskulære opbygning, har et punkt i sit tråd, hvor det ikke er fysisk muligt, at påvirke pedalerne med særlig meget kraft – dette er det såkaldte deadspot. Omvendt vil vi i andre situationer have en stor muskelmasse tilgængelig og derved kunne trykke meget kraft ned i pedalerne, hvilket vil være når pedal armen er mellem ”klokken 1-5”. De asymmetrisk klinger imødekommer denne uligevægt og minimerer tabet af kraft og dermed fart ved det omtalte deadspot. Tager man en model som BCD Outer Chainring fra O-Symetric ser man tydeligt de asymmetriske præg. Forskellen ligger i, at man med ovale klinger vil have en forskellig gearing gennem trådet. Gearing og et gears hårdhed afgøres af forskellen i tænder på klingen og tandhjulet i kassetten. Med en oval klinge vil man opnå et skift i antallet af tænder på klingen undervejs i trådet, hvorfor gearet vil være lettere i nogle dele af trådet og hårdere i andre. En O.Symetric klinge skal monteres således, at man ved deadspot har så få tænder i kæden som muligt, men ved ”1-5” stillingen har mange tænder, da man her har mulighed for at arbejde med flere muskler. På den måde kan man ifølge O.Symetric opnå et mere glidende tråd og opleve at man kører op imod 10% flere watt på landevejen.


O.Symetric til alle cyklerne


O.Symetric har sin relevans på flere cykler. Man vil altid opleve et deadspot i sit tråd uanset disciplin, hvilket man med de ovale klinger kan minimere. O.Symetric laver almindelige landevejsmodeller, som den førnævnte BCD klinge, men laver også klinger målrettet til triatlon og enkelstart, hvor aerodynamikken er i top. Aerosymetric er således firmaets bud på en stor klinge til de discipliner, hvor aerodynamikken er højt prioriteret. Denne klinge har 54 tænder, hvilket ifølge O.Symetric svarer til at man træder henholdsvis en 56-58 klinger eller en 52 klinge afhængigt af, hvor i dit tråd du befinder dig.


Princippet bag klingerne er det samme fra landevej til skov, men i skoven finder man bare klinger der er mindre – som det vanligt er tilfældet med MTB gearinger, samt har en lidt anderledes opbygning, da kravet og udfordringerne er anderledes. Men til MTB finder man altså også flere modeller hos O.Symetric.