CloseTheGap

CloseTheGap

CloseTheGap: Innovative produkter i rigtig god kvalitet

CloseTheGap er et hollandsk brand, som hurtigt har gjort sig positivt bemærket i cykelverdenen med deres innovative og bæredygtige tilgang til cykeludstyr bl.a. computer holdere og adaptere. CloseTheGap har gennem adskillige år gjort deres allerbedste for at skabe produkter i god og solid kvalitet, som kombinerer funktionalitet, innovation og miljøvenlighed på bedste vis. En af CloseTheGaps mest innovative produkter er HideMyBell, som kombinerer en ringeklokke og en computerholder. Det smarte og yderst funktionelle design integrerer diskret klokken i din computer holder. HideMyBell er det perfekte valg til cyklister, som ønsker at holde deres styr frit og organiseret.

Mathijs Waganaar: Grundlæggeren bag CloseTheGap

Grundlæggeren af CloseTheGap hedder Mathijs Wagenaar. Wagenaar har cyklet hele livet og vundet løb i flere forskellige discipliner bl.a. mountainbiking. Efter hans aktive karriere blev Wagenaar redaktør på det hollandske cykelmagasin Fiets. I et forsøg på at øge sikkerheden og den gensidige respekt blandt cyklister, fik Wagenaar ideen om at skabe en ringeklokke, der var så unik, at folk faktisk gerne ville køre med den. Dette blev startskuddet til HideMyBell. Wagenaar er uddannet industriel produktdesign. Dette kom ham i den grad til gode, da han printede de første prototyper af HideMyBell tilbage i 2015. Efter dette lancerede Wagenaar de kommende år en bred vifte af innovative cykelprodukter under brandnavnet: CloseTheGap.

Brugt af professionelle hold og ryttere

Alle CloseTheGaps produkter er skabt med udgangspunkt i en vision om at gøre cykling og sjovere. Professionelle ryttere som den firedobbelte Tour de France vinder Chris Froome bruger HideMyBell under hans træning. Det samme gør rytterne på WorldTour-holdet Team Visma – Lease a Bike, som CloseTheGap har et samarbejde med. CloseTheGap har i denne forbindelse udviklet en professionel version af deres HideMyBell koncept til netop rytterne på Team Visma – Lease a Bike. Den kommer i letvægtsmateriale med en utrolig god stivhed, hvilket gør, at rytterne altid kan aflæse deres træningsdata korrekt under alle forhold. Generelt er CloseTheGaps computer holdere meget aerodynamiske, samtidig med at de opfylder alle krav. Med den ”usynlige” klokke er det muligt at gennemføre alle cykelture på en sikker måde.

★★★★★
4,7 ud af 5 stjerner
Baseret på 1.600+ kundeanmeldelser