Træningsrulle til cykler er meget brugt indenfor banecykling. En træningsrulle fungerer helt konkret ved, at man har to runde ruller under baghjulet og en rulle under forhjulet. Ved at træde i pedalerne drejer rullerne rundt, og cyklen holdes i gang. Helt som man kender det fra landevejscyklingen. Det specielle ved en træningsrulle er, at cyklen ikke er fastspændt. Derfor kan cyklen bevæge sig en smule til siderne under kørslen. Dette kan virke lidt usikkert til at starte med, men man vænner sig hurtigt til det. Udover dette vil du med en træningsrulle kunne opnå et højere koncentrationsniveau og bedre tekniske færdigheder som rytter/cyklist.
Ønsker du at køre intervaller på en træningsrulle, kan træningsrullen umiddelbart virke som et risikabelt valg af træningsredskab. Når du laver et hurtigt hastighedsskift f.eks. ved en spurt, vil cyklen helt naturligt kunne bevæge sig en smule frem, hvilket principielt kan sende både cykel og rytter flyvende af rullen. Dette er dog ikke tilfældet ved træningsrullerne fra Tacx. Disse træningsruller har et svingsystem ved de to baghjulsruller, som gør, at man ved en hurtig acceleration bliver på rullen, da denne følger cyklens eventuelle bevægelser. Derudover er disse træningsruller udformet således, at cyklen altid ledes ind mod midten af rullen. Dette er med til at forhindre rytteren i at køre ud over kanten på træningsrullen.
Arion er en træningsrulle fra Elite. Den anvender et magnetisk bremsesystem på rullerne, således at du oplever modstand i trådet, hvilket giver dig mulighed for mere modstand under din træning. Rullen kan stimulere op til 5% stigning og give et poweroutput på 400 W, hvis du kører med en hastighed på 35 km/t. Du kan altså med denne træningsrulle variere din træning i højere grad, end det tidligere har været muligt. Elite har derudover også andre modeller, som kan tilpasses til rytterens forskellige ønsker og behov.
Med en træningsrulle opnår du udover den tekniske udfordring, der kan være ved at køre på en rulle, også en supernem måde at træne på. Rullerne sættes nemt op og kan pakkes sammen, så de nærmest ikke fylder noget. Det fleste træningsruller kan således foldes og skubbes ind til en meget mindre størrelse. Derudover kan du blot tage sin cykel og sætte den op på og så er du klar til at køre. Der skal ikke mere til. Ønsker du at høre mere om, hvilken træningsrulle, der vil passe bedst til dine ønsker og behoc, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Hos Børkop Cykler er vi altid klar til at give alle kunder den bedst mulige service, vedledning og betjening. Dette gælder uanset, om du handler med os gennem vores online webshop eller vores fysiske butik i Børkop. Har du spørgsmål til nogle af vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 75867228 eller mail: info@boerkopcykler.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.