Skiftegreb

Skiftegreb

Skiftegrebets funktion er afgørende for gearskifte og bremsefunktionen på cyklen. Derudover er skiftegrebets udformning en vigtig del af cyklens komfort, da et skiftegreb der ikke falder naturligt i hånden kan være til stor irritation under kørsel.


Greb til landevej – mekanisk eller elektronisk?

Når man ser på nye skiftegreb til sine landevejscykel er det vigtigt, at man er opmærksom på, om man ser på elektroniske eller mekaniske skiftegreb. Med de nye elektroniske geargrupper – Shimanos Di2, Campagnolos EPS eller Srams Etap – er der kommet nye skiftegreb, der ikke er kompatible med klassisk mekanisk kabelføring. Shimanos Ultegra Di2-greb skifter således gear ved elektroniske signaler, hvor skiftet sker ved et tryk på en knap. Udseendet er det samme som et almindeligt skiftegreb, men funktionen er vidt forskellig. Når man ser på de elektroniske skiftegreb vil man opleve flere muligheder for placeringen af skifteknapperne, da de blot kan tilkobles gearsystemet. Dette betyder, at man på almindelige landevejs eller MTB cykler kan placere små knapper de steder, hvor man normalt vil have sværere ved at skifte gear – f.eks. i bukningen på et racerstyr, hvor mange sprintere har ekstra knapper placeret. 

Med de elektroniske bremsegreb til enkelstartscykler – f.eks. Shimano STI 6871 greb – vil man have mulighed for at skifte gear i ved bremserne. Dette har ikke tidligere været en mulighed ved mekaniske grupper og er altså en stor fordel under kørsel.


Skiftegreb indeholder også muligheder for et personligt præg

Skiftegreb på landevejen er beklædt med en gummihætte, der er med til at øge komforten, samt beskytte selve skiftegrebet. Denne gummi del er som standard sort, men man kan skifte denne del ud med en model i andre farver, i det tilfælde man ønsker at personliggøre sin cykel en smule udover normalen. Man kan altså også udskifte i tilfælde af slid eller skader i forbindelse med styrt.


Er grebet den rette Speed-model?

En geargruppe har et specifikt antal gear – kaldet speed. Det er derfor vigtigt at skiftegrebet matcher dette, da man ikke har universelle skiftegreb. Det antal klik man kan give ved skiftegrebet, skal altså passe med, at man kan dække hele kassetten – hverken mere eller mindre. I dag er de fleste geargrupper 11-speed og man vil kunne se på modelnavnet, hvorvidt det samme gælder for skiftegrebet – f.eks. Campagnolo Super Record 11-speed. 

Er du i tvivl om hvilket skiftegreb der passer til din cykel, står vi klar med vejledning her hos Børkop Cykler.