Hovedbeklædning

Henter data.

      Hovedbeklædning til cykling


      Udover naturligvis en cykelhjelm er der andre former for hovedbeklædning der kan være gode at have, hvis man cykler meget året rundt.


      Den klassiske kasket


      Før i tiden, da hjelme ikke var ligeså anvendt og ej heller i krav i konkurrence sammenhænge, så man ofte cykelryttere der blot cyklede med de ikoniske cykelkasketter. Kasketterne har dog så langt fra udspillet sin rolle, selvom de måske skal gemmes væk under en cykelhjelm. Kasketten er således en god ekstra isolering omkring hovedet på de køligere dage, men hvor en hue ikke er aktuel. Derudover kan de være gode i regnvejr, da skyggen kan tage det værste opsprøjt fra forankørende, samt regn oppefra. Dermed beskytter kasketten udsynet under kørsel i svære forhold og højner derved sikkerheden. Kører man under varme forhold kan kasketten opsamle sved, før dette løber ned og irriterer øjnene eller sågar vædes med vand og virke kølende på hovedet.


      Indenfor de seneste par år har kasketten vundet stor betydning i forhold til cykelmoden og det at ”være lirens”. Kasketten er således blevet en del af en cykelrytters garderobe og findes i et væld af modeller, farver og designs, der er med til at præge ens udseende som rytter.


      Det er vigtigt at holde hovedet varmt – om vinteren!


      Når man kører om vinteren er det vigtigt at man holder hovedet varmt. Dette gør man godt med en hjelmhue, der er lavet til at kunne passe ind under cykelhjelmen, og syet i facon, således man undgår unødvendige folder og krøller under hjelmen. Skull Cap fra GripGrab er en model man kan anvende, der beskytter ørerne og toppen af hovedet. Dette er en glimrende løsning til de dage, hvor temperaturen ikke er en i bund og selve ansigtet ikke behøver yderligere beskyttelse. Er det koldere kan det dog være en idé at anvende en hue i stil med Outwets Elefanthue – der beskytter hele ansigtet og halsen under kørsel.


      Alternativt til en elefanthue, der kan virke meget tæt, kan man anvende en halsedisse til at beskytte halsen og den nedre del af ansigtet under kolde forhold. Fordelen ved en halsedisse er – udover beskyttelse af halsen – at den lukker tæt omkring åbningen i trøjen/jakken, hvilket forhindrer kolde luftstrømme ned over mave og ryg under cykling i koldt vejr.