Gratis pakkeshop v. 299,- minus cykler
30 dages fuld returret
Cyklen leveres samlet og klar
E-mærket certificeret
Fremragende anmeldelser

Speedplay

Speedplay
Viser 11 resultater
Viser 11 resultater

Pedaler ud over det sædvanlige

Det amerikanske firma Speedplay er en ren pedalproducent. Speedplay har gjort sig bemærket i cykelverdenen, ved en helt ny udformning på deres pedaler – nemlig en meget karakteristisk rund form, hvilket har gjort dem i stand til at fremstille pedaler med en imponerede lav vægt. Speedplay har løbene tillagt nye modeller til deres sortiment og er et af de mest innovative firmaer på pedalområdet.


Speedplay Zero Nanogram

Zero Nanogram er topmodellen inden for landevejspedaler fra Speedplay. Denne pedal er, som navnet antyder, den letteste pedal med en vægt på blot 130 gr. for parret. Selve klamperne er en smule tungere til Speedplays modeller, sammenlignet med andre mærker. Dette skyldes at klamperne er forstærket med en lille metalkappe. Denne sikrer en længere holdbarhed i klamperne og muliggør at man kan gå på dem, uden man ødelægger funktionen i forhold til fastspændingen i pedalerne.


Lejerne i et par pedaler er udsat for et stort slid. Derfor har Speedplay på Zero serien lavet en lille grease-port - denne åbning i pedalerne gør det muligt at smøre lejer i pedalerne og på den måde sikre den optimale funktion, samt forlænge holdbarheden af pedalerne. Når lejerne smøres presses gammelt fedt ud af lejerne og erstattes med det nye. Det betyder, at eventuel snavs, der ikke bør sidde i lejerne, også presses ud.


Aerodynamiske pedaler

Med Zero Aero har Speedplay lanceret deres bud på en aerodynamisk pedal. Denne pedal har som udgangspunkt samme form, som den klassiske Zero pedal. Men hvor den klassiske Zero muliggør, at man klikker i på begge sider af pedalen, er det kun muligt på den ene side ved Aero modellen. Dette skyldes, at den anden sider er blevet rundet og dækket med små dimples – fordybninger, som man kender det fra golfbolde. Samme runding og dimples er overfør til klampen. Dette giver en ensformig rund bue under skoen, når man sidder i pedalen. Denne form, kombineret med de små fordybninger, giver et bedre air-flow omkring pedalen og minimerer derved vindmodstanden. Pedalen findes i en titanium- (158 gr.) og stainless steel (210 gr.) model.


Udover en specifik aerodynamisk pedal, har Speedplay lavet Zero Pavé pedalen – en pedal der er designet til at imødekomme udfordringerne ved de barske nordeuropæiske klassikere. Endnu engang har Speedplay udfordret udformningen på deres pedal – denne er i al sin simpelhed formet som et kryds. Dette skal sørge for at skidt og snavs fra de hårde og ujævne underlag, ikke går ind og påvirker pedalernes funktionalitet i ud/isætning af skoen i pedalerne.


Speedplay har altså flere forskellige pedaler afhængigt af behov, ambitionsniveau og pengepung. Speedplay holder sig hele tiden i front af udviklingen og forsøger til stadighed, at forbedre deres produkter. Derved imødekommer Speedplay kravene fra cykelryttere i alle klasser – fra de professionelle til motionisterne på de danske landeveje.